Du har sikkert hørt det før. Du skal lave din online dating-profil så attraktiv som muligt, og du skal jo “bare” fortælle om dig selv. Hvor svært kan det være, ikke?
Det er faktisk ikke så nemt, når man først skal til at gøre det. Man kan altid gå i gang med at lave profilteksten i punktform, hvor man lige runder de forskellige emner med en række bulletpoints. Men vil det virke?
Måske, men i hvert fald ikke på alle dem, der besøger din profil. Herunder får du 5 tips til en effektiv og attraktiv dating-profil.
Et billede siger mere end 1000 ord
Det første som alle ser, er dit profilbillede. På mange datingsider er dit billede også vist i søgeresultaterne, med en lille smule tekst. Derfor er det alfa og omega, at du får taget et ordenligt et – og det skal ikke være i frøperspektiv, så man kan se din hage, hals og op i din næse!
Benyt heller ikke et selfie som du profilbillede, hvis det kan undgås. Derimod bør du bruge et, som viser dig i fuld figur (med tøj på selvfølgelig), og gerne fra din gode side. Husk på; dit profilbillede skal agere som en slags “lokkemad”, men det skal selvfølgelig stadigvæk ligne dig.
Få en du kender til at tage et billede af dig, eller benyt en timer-funktion, så du kan stille dig parat.
Udover dit profilbillede, bør du også have andre billeder af dig selv, hvor man kan se dig i forskellige situationer. Det kan være mens du laver have arbejde, maler, er igang med en af dine hobbyer eller måske fra ferien. Husk i hvert fald at smile!
Hvem er du (og hvem er du i din profiltekst?)
Du bør som minimum beskrive dine fysiske karakteristika, og det er meget nemt på de fleste datingsider. Her mener jeg informationer som højde, vægt, alder, øjenfarve, hårfarve og så fremdeles.
I din profiltekst har du virkelig mulighed for at imponere dine besøgende – men husk at vær ærlig. Der er absolut ingen grund til at lyve, for hva’ så når I skal mødes, og dine beskrivelser slet ikke matcher virkeligheden? Det kommer der ikke noget godt ud af.
Tilgengæld bør du skrive lidt mere om dine hobbyer, interesser, og hvad der gør dig unikt. Tag eventuelt et kig på nogle af de andre profiler og lad dig blive inspireret. Du får lige et par tips til emner:
Hvad kan du lide at lave om søndagen? Hvor har du været på ferie, og hvorfor lige der? Hvordan ser en almindelig hverdagsaften ud for dig? Går du til sport, eller følger med i noget sport?
Vær ærlig overfor dig selv og de andre
Selvom det kan være svært at få vild succes på datingsider, så er det absolut det bedste, at være ærlig. Selvom du måske kan få flere henvendelser ved at “dreje” sandheden lidt, så giver det bare (endnu større) problemer senere hen.
En ting er, at man gerne vil have henvendelser på sin profil. Det skal også gerne være de rigtige henvendelser – for det er jo det, det handler om? At finde en person, som man kan tilbringe resten af sine dage med (Hold op det lød sukkersødt).
Desuden ønsker mange mennesker også, at være sammen med en, som stiller krav både til sig selv, men også til sin partner. Du kan roligt stille nogle krav i din profiltekst. Det giver en større chance for, at de rigtige profiler henvender sig til dig.
Overlad noget til mystikken og fantasien
Selvom du måske har rigtig meget at fortælle om dig selv i din profiltekst, så overlad noget af det til samtalerne. Hvis en profiltekst er alt for lang, så vil mange medlemmer “give op” på forhånd, og derved forlade din profil – uden egentlig at vide, om du er noget for dem.
Udvalget af profiler på de fleste datingsider er kæmpe stort, og når man er på internettet, holder opmærksomheden ikke så lang tid. Bare forestil dig det: Hvordan ville du reagere, hvis du kom ind på en profil, hvor der var et helt A4 ark FYLDT med tekst?
Hold din profil opdateret løbende
Det gælder især for de billeder, du sætter ind. Det kan godt være, at du ser rigtig skarp ud på et billede, som er 10 år gammelt – men ligner du stadig den person på billedet?
Det er en rigtig god idé, at skifte ud i sine billeder løbende. Man kan godt risikere, at der kommer nogen ind på din profil flere gange, eller ser dit billede i søgeresultaterne mange gange. Hvis man så ser de samme billeder alle gangene, så ligger man ikke engang mærke til dem, til sidst!
Det samme gælder din profiltekst. Er det 10 år siden du har løbet en tur? Så er der ingen grund til at skrive, at du jævnligt løber og motionerer – hold det relevant og opdateret!
Held og lykke!
Uanset om du skal have gang i russisk dating, vil møde en moden kvinde, eller prøve dig med baltiske kvinder, så kan disse tips bruges af alle. God fornøjelse med din dating!