Online Dating Tips – Undgå snyd ved online dating

Brug disse 5 tricks til at undgå snyd når du vil skabe kontakt & date online

Ved at bruge din sunde fornuft, er du allerede et langt stykke fra at blive snydt. Hvis du er en gængs bruger af internettet og i særdeleshed online dating-sider, er denne artikel med online dating tips måske ikke noget nyt for dig. Hvis du derimod er en smule usikker på brugen af det, og har hørt tilstrækkeligt med skrækhistorier, kan du faktisk sikre dig 100% mod at blive snydt og scammet.

Der findes rigtig mange gode online dating tips – og vi kunne fortsætte denne artikel meget længere, end det er gjort. Vi har holdt os til det vigtigste. Vi er overbevist om, at hvis du husker disse 5 tips, vil du kunne rende rundt på diverse online dating sider, uden at være i fare for at blive scammet eller snydt.

Brug disse 5 tricks til at undgå snyd når du online dater, eller tænker at prøve det af.

1. Send aldrig penge

Du bør aldrig sende penge til en person, du aldrig har mødt. En yderst fremtræden scam på diverse online-dating sider er den, hvor kvinderne spørger om penge til en flybillet, så de kan komme og møde dig. Desværre resulterer det mange gange i, at du enten aldrig hører fra hende igen, eller hun vil forsøge at scamme dig yderligere. Du bør især vær opmærksom på, om hun konsekvent udskyder Jeres møde på ubestemt tid og lignende.

2. Pas på dine personlige oplysninger

Internettet kan være et grimt sted, når det kommer til personlige oplysninger. Selvom 99% af hjemmesiderne med online dating er sikre at benytte – altså, at der kommer ikke nogen hackere eller lignende, og læser dine breve. Noget de ikke kan sikre sig mod, er scammers, der prøver at lokke personlige oplysninger ud af folk. Hackere og scammers er meget kreative, og vil helt sikkert kunne benytte dine personlige oplysninger til noget gris.

3. Benyt hjemmesidernes besked-systemer

Når du finder en sød kvinde at skrive med, kunne du måske godt tænke dig, at rykke Jeres skriveri til en anden platform – eksempelvis e-mail. Dette kan ikke anbefales, medmindre du er 100% sikker på, at hun er den som hun siger. Snydere og scammers har en begrænset levetid på hjemmesiderne, indtil de opdages, og profilen slettes. Inden profilen slettes, vil de gerne have noget ud af deres arbejde – og hvis de får fat i din e-mail adresse, kan du risikere at de fortsætter deres scam.

Et klart faresignal er, hvis der hurtigt spørges efter din e-mail adresse. Brug istedet besked-systemerne der forefindes på de respektive online dating-sider.

4. Undersøg om de er den, de påstår

Find din indre internet-stalker frem.

Hvis din kommende potentielle kæreste er den hun siger, bør det også være muligt at finde et eller andet om hende, på internettet. Det første du kan gøre er, at lave en “reversed image search” på Google. Det første du skal gøre er, enten at gemme et billede på din computer, eller finde URL’en på et billede af den, du vil undersøge nærmere. Det kan du gøre ved at højreklikke på billedet, og trykke på “åbn billede på ny fane”. Herefter vil billedet åbne i et nyt vindue, og du kan finde URL’en deroppe, hvor du skriver hjemmesiders web-adresse. URL’en for denne side er således findkaerlighed.dk/online-dating-tips

Klik dig ind på dette link: https://images.google.com/ – og klik herefter på det lille kamera.

Herefter indsætter du URL’en til billedet, eller du kan uploade det billede, du vil søge efter. Herefter finde Google alle de hjemmesider frem, hvor dette billede bliver vist (hvis de er indekseret af Google).

Det er ikke sikkert, der kommer noget frem – måske er billederne blevet taget specifik til oprettelse på den pågældende dating-side. Hvis billederne popper frem på adskillige dating-websider, er det ikke sikkert, at personen er den hun udgiver sig for.

Det kan også være at hendes billeder bliver misbrugt – konkludér derfor ikke noget, før du er helt sikker.

Søg efter hende på Facebook og andre sociale medier. Har du interesse i en kvinde fra et Østeuropæisk land, er det ikke sikkert hun er at finde på facebook – prøv istedet VK.com. Det er stort set det samme.

5. Fremhæv ikke dine økonomiske/materialistiske succes

Chancen for, at du har en stærkere og sundere økonomi, med flere penge mellem hænderne, end din potentielle partner fra Rusland eller Ukraine har, er temmelig stor. Jeg vil påstå, at der er 99% chance for at dette er tilfældet.

Dette behøver du absolut ikke at reklamere med. Hvorfor?

Fordu du vil hurtigt tiltrække opmærksomhed fra scammers, da de jo kan se, at du har mange penge. Sæt f.eks. ikke et profilbillede ind af dig selv kørende i en Porsche Cayenne, ferrari eller lignende. Chancen for, at en scammer vil kontakte dig, bliver unægteligt meget større, hvis de kan se du har mange midler til rådighed.

Det er der ingen grund til.